Privatlivspolitik
Privatlivspolitik for DIF Skole OL
I vores privatlivspolitik fortæller vi kort, hvordan vi behandler dine personoplysninger og hvordan vi sikrer en forsvarlig og gennemsigtig behandling af dem.
Vi er ansvarlig for behandlingen af dine oplysninger, dataansvarlig. Vi er organiseret som forening og vores kontaktoplysninger er følgende:
DIF Skole OL
c/o Danmarks Idrætsforbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
24 60 88 02
Vi behandler kun personoplysninger til bestemte saglige formål og kun ud fra berettigede legitime interesser i overensstemmelse med reglerne i forordning og national lov. Alt set i forhold til Skole OL’s formål og opgaver.
Håndtering af personoplysninger og billeder i DIF Skole OL
Vi har beskrevet, hvordan vi håndterer dine personoplysninger på en sikker måde. Det er vigtigt for os at, at du kan føle dig tryg og ordentligt behandlet, når du deltager i Skole OL.
Hvorfor har vi oplysninger om dig?
Vi har oplysninger om dig, så vi kan sørge for, at din deltagelse i Skole OL bliver en god oplevelse og for at kunne gennemføre Skole OL’s mange aktiviteter.
Hvilke oplysninger har vi om dig?
Når du tilmelder dig DIF Skole OL, indskriver du almindelige personoplysninger: Navn, e-mail, telefonnummer samt skoletilknytning.
Er du elev og deltager i et Skole OL-stævne eller i Skole OL Finalen i en hvilken som helst sportsgren, har vi følgende oplysninger om dig: Fornavn, klasse- og skoletilknytning.
Hvad bruger vi dine oplysninger til?
Vi anvender dine oplysninger til at koordinere din klasses deltagelse i DIF Skole OL. Vi anvender fortrinsvis din mailadresse til at kontakte dig i forbindelse med din klasses tilmelding til et stævne, men skal vi hurtigt have fat i dig, kan vi benytte os af dit telefonnummer. Vi anvender desuden din mailadresse til at udsende et spørgeskema om din klasses deltagelse i Skole OL samt en invitation til næste års Skole OL-sæson. Har du skrevet dig op til Skole OL’s nyhedsbrev, som udsendes cirka én gang månedligt, anvendes din mailadresse også hertil.
Er du elev og deltager i et Skole OL-stævne eller i Skole OL Finalen bruger vi dine oplysninger til at registrere din deltagelse.
Hvordan opbevares mine oplysninger, og hvem har adgang til at se dem?
DIF Skole OL benytter sig af et kodeordsbeskyttet IT-system, hvor alle oplysninger om klasser, tilmeldinger samt resultater gemmes. Brugerne af IT-systemet er udelukkende personer i Skole OL Organisationen. Brugerne af IT-systemet er inddelt på forskellige typer af logins, hvor loginets type bestemmer, hvor mange oplysninger brugeren har adgang til. Skole OL Sekretariatets medarbejdere og IT-systemets udviklere har adgang til alle oplysninger. Skole OL-konsulenten for hver enkelt sportsgren har adgang til alle stævner indenfor den givne sportsgren og tilmeldingerne og oplysningerne hertil. En Skole OL stævnearrangør har kun adgang til dine oplysninger, hvis klassen er tilmeldt stævnet. Så en arrangør af et andet stævne, som klassen ikke er meldt til, kan ikke se dine oplysninger.
Videregivelse af personoplysninger
I forbindelse med Skole OL's aktiviteter sker der videregivelse af oplysninger til den lokale stævnearrangør og til resultatformidlingsbehandlere/IT-system ejer (se mere i afsnittet ovenfor).
Vi videregiver alene data til samarbejdspartnere med hvem, der er indgået databehandleraftaler med og til personer i Skole OL-organisationen, herunder også Skole OL's finaleværtsby, hvor kommunen har adgang til oplysninger tilknyttet stævner og aktiviteter i kommunen - udelukkende til brug ifm. deltagelsen i Skole OL's aktiviteter.
Billeder og video
Ved Skole OL-stævner og ved Skole OL-finalen kan der blive taget billeder og video af deltagerne. Disse billeder og videoer kan blive delt på Skole OL’s og involverede foreningers, forbunds, fondes, sponsorers og samarbejdspartneres platforme. Billeder og videoer kan desuden indgå i forbindelse med presseomtale.
Billederne bruges kun ifm. omtale af DIF Skole OL.
Når foto/video anvendes på sociale medier, kan DIF Skole OL ikke gøres ansvarlige for eventuel viderebringelse eller deling af billeder/video.
Hvis der er deltagere, som ikke ønsker at blive fotograferet eller filmet under et stævne eller til finalen, skal der senest på stævnedagen gives besked herom til stævnearrangøren eller til Skole OL-sekretariatet på finaledagen.
Dine rettigheder
Du har efter reglerne en række særlige rettigheder, når vi behandler personoplysninger om dig. De er:
- Du har ret til at få adgang til dine personoplysninger
- Du har ret til at få unøjagtige personoplysninger rettet, slettet eller begrænset
- Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger
- Du kan have ret til dataportabilitet
Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet, slettet eller begrænset behandlingen af dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Revision af privatlivspolitikken
Vi vurderer løbende denne privatlivspolitik og ændrer den, når der er behov for det.
Cookies
Vi bruger cookies til at indsamle oplysninger, der forbedrer din brugeroplevelse på skoleol.dk, og til at registrere besøgsstatistik.
Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du, at vi bruger cookies. Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Denne hjemmeside anvender Google Analytics, en webanalysetjeneste fra Google Inc. (‘Google’). Google Analytics bruger cookies, som gør det muligt at indsamle oplysninger til at analysere din brug af hjemmesiden.
Du kan godt bruge vores hjemmeside, selvom du ikke tillader cookies på din computer eller device. Hvis du sletter eller blokerer cookies, kan du dog risikere, at websitet ikke fungerer optimalt, eller at der er indhold, som du ikke kan få adgang til.