Skole OL Atletik TAST-SELV er for de skoler, som ikke har et lokalstævne i deres kommune. Konkurrencen er en oplagt mulighed for at arbejde med løb, spring og kast i idrætsundervisningen og samtidig være med i den landsdækkende Skole OL konkurrence i atletik og finalepladser til Skole OL-finalen.
TAST-SELV foregår på den måde, at I selv afholder en Skole OL atletik konkurrence på jeres skole – fx som afslutning på jeres løb, spring og kast forløb i idræt. I laver disciplinerne i idrætstimen og indtaster derefter jeres resultater på skoleol.dk.
I Atletik TAST-SELV dyster klassen i fire discipliner:
- 10x200m med 5 piger og 5 drenge
- Speedlængde
- Turbokast
- 20x60m stafet med 10 piger og 10 drenge.
Disciplinerne er tilpasset, så de sætter fokus på samarbejde, sammenhold og fællesskab og mindre på egne præstationer. Klassen samarbejder om at samle flest mulige point eller at opnå den bedste tid alt efter hvilken disciplin, der er tale om.
I disciplinerne indgår et legende element, som gør konkurrencerne sjovere og mere inkluderende for hele klassen. Fokus vil være på at få pulsen op og prøve mange forsøg. Eleverne vil opleve at blive mindre udstillet, da klassen skal samarbejde og heppe på hinanden, for at få det bedst mulige resultat til klassen. Disciplinerne lægger op til, at klassen kan arbejde progressivt i opbygningen af undervisningen.
Det eneste, det kræver for at afholde TAST SELV konkurrencen er en græsplæne til at løbe på, en sandkasse man kan springe ud i og redskaber til at kaste med.
Skole OL TAST-SELV er for de skoler, som ikke har et Skole OL-lokalstævne i deres kommune.
Se stævneoversigten her og tilmeld jer "Skole OL Atletik TAST SELV".